"Klik" er lyden af syvtommersøm, der endnu engang slår fast, at vi bare ikke har held med biler.
Vi har jo købt denne her fantastisk Range Rover, som vi i bund og grund må indrømme at vi egentlig ikke har brug for. Det har været dejligt at kunne køre I IKEA og til Danmark, og det giver en tryghed, at man kan komme et sted hen, hvis man pludselig akut har brug for det. Men til daglig har man altså ikke meget at bruge en bil til i London.
Derfor har Range Roveren stået stille nede i Mews’en siden vi kom hjem fra Danmark i starten af januar, for vi har ikke rigtig haft nogle steder at køre hen. Så det var ikke overraskende for os, da den – på sædvanlig færgemanér – kun kunne komme med et fladt *klik*, da vi prøvede at starte den for en uges tid siden. Men bevares, det er jo ikke noget vi ikke har prøvet før, og et dødt batteri skulle man da nok kunne overvinde. På nettet og købe en "jumpstarter" og her efter tre dages forsendelse og to dages opladning var forventningerne høje, da vi skulle starte bilen.
*Klik*… *Klik*. *Klik*. *Klik klik klik klik*… En hovedrystende nabo, som i forvejen synes at 2,7 tons Range Rover fylder for meget i hendes mews, gjorde ikke humøret bedre.
Jeg ville mene "Bil løbet tør for strøm + biloplader = bil der starter" men sådan hænger verden tilsyneladende ikke sammen. Vi må altså være verdens mest uheldige bilmennesker.
