Aktivitet i gulvhøjde

Der er mange, der bekymret spørger, hvad Signe dog laver når hun sidder herovre i London. Det korte svar er, at hun er på barsel og vænner sig til at bruge det mest at både vågne og ikke-vågne timer på Dumfeldyret!
 
Det lidt længere svar er en hel masse aktiviteter – krydret med en hovedopgave. Den vender vi tilbage til en anden gang.
 
Mandag: Baby-yoga og frokost med yoga-gruppens mødre og babyer. Det er sådan set rigtig yoga, hvor man bare involverer babyen. Man må ikke være med længere, når den begynder at kravle!
Tirsdag: Nogle gange baby-biograf med veninderne fra Kirken eller NCT (se nedenfor). I baby-bio må man gerne have småbørn med. Så er der skruet lidt ned for lyden og lidt op for lyset.
Onsdag: Mødregruppe i Den Danske Kirke i London. Har ikke noget med kirke at gøre, men er et mødested for danske mødre i London.
Torsdag: NCT mødregruppe. National Child Trust er en enorm forening, som stort set alle mødre er med i, hvor man mødes hos en uddannet sundhedsplejerske eller konsulent, som svarer på spørgsmål og underviser i f.eks. baby-massage.
Fredag: Baby-svømning i Kensington Community Center og frokost eller "afternoon tea" med tøserne.
Weekenderne går med at have gæster fra Danmark!
 
Som I nok kan se er der virkelig rigeligt at tage sig til som nybagt mor i London. Og så den dér hovedopgave…

Leave a Reply