Nu er Jakob jo blevet 7 måneder, så vi syntes det var på tide han flyttede. Godt nok kun fra vuggen i soveværelset til sin seng i sit eget værelse, men det er såmænd også vildt nok for de nybagte forældre.
Han havde ingen problemer med at blive lagt i seng i sit eget værelse, så noget siger os at udfordringerne snarere ligger hos forældrene. Når man først har fået et Dumfeldyr i soveværelset er det ikke sådan lige til at undvære igen!