Det pragtfulde ved at stå længe i kø er, at man får en rigtig god fornemmelse af, hvad der venter en. I Arlanda lufthavn i Stockholm stod lotteriet i dag mellem verdens mest inkompetente og langsomme SAS medarbejder, eller verdens mest uempatiske og stramme SAS medarbejder. Jeg vandt hende, der måtte spørge om hjælp 4 gange (spørge mig, bl.a.) og var 33 minutter om at lade mig betale 125 svenske slag for differencen mellem min gamle og min nye billet. 33 minutter!! Og hun var ikke det mindste påvirket af situationen eller af de 500 mennesker, der var samlet i køen bag mig, som skulle nå deres fly. Umådelig fascinerende!