Klog af skade

Så er vi på vej til Danmark. Huset er lukket ned og alting er pakket. Og når vi siger alting er det faktisk næsten ikke engang overdrevet. Man skulle tro vi flyttede tilbage til Danmark! Men på den anden side er det god terapi for Johan, for det er svært ikke at være en smule lettet over ikke at skulle forsøge at pakke 6 kubikmeter ned i en Aston Martin!

Da vi næsten fik hjertestop af stress sidst vi kørte turen til Harwich sidste gang har vi denne gang valgt at komme den ualmindelig lunefulde London-trafik i forkøbet og kører godt 4 timer inden vi skal checke ind til færgen. Og det er da også gået langt mere smurt end sidst, så selvom vi overhovedet ikke tangerer hvad ‘for tidligt’ betød da vi kørte fra Danmark sidste gang, er vi for os i enormt god tid. Så god tid at vi fik set lidt af Harwich. Og det er så ikke lige et sted vi kommer igen. Nogensinde. Nøj, hvor var der bare nedtur. Kun små damer med blåt hår og sådan en Stephen King-agtig stemning. Brrr…

På vej ombord har vi nu svært ved at tænke på andet end at vi i de næste 18 timer skal ryste de sidste måneders travlhed af os ved at være sat helt ud af spillet. Det bliver skønt!!


Leave a Reply