Signe ville benytte lejligheden da Johan var til møde i går til at få støvsuget udsalget i hendes gamle shoppe-hood på Østerbro. Gensyn med Østerbrogade, Nordre Frihavnsgade og de små gader i Rosenvænget-kvarteret var målet, og udsigten til succes var sådan set stor, da Johan satte hende og Dumfeldyret af ved Trianglen. Men en utålmodig Lillesen, der ikke syntes det var festligt nok at hænge ud i en stationær klapvogn, og sågar butikker enten uden plads eller tilladelse til, at man kunne have klapvogne med, lagde en dæmper på oplevelsen.
Så Dankortet var ved at springe ud af tasken, da Johan stødte til, og kunne tage Dumfel eller vente udenfor med klapvognen. Men desværre passede familieforeningen perfekt med at det begyndte at stå ned i tove, så turen op ad Østerbrogade blev i bilen, og den eneste butik, der fik besøg var Kriblekrable. Men Lillesen fik en bus og en ny tallerken, så selvom moren var svært skuffet, var det ikke helt forgæves. Selv Johan fik mere ud af det end Signe, for han sprang ind i sejlbutikken nede i Nordhavn og købte to sydvest’er til Roskilde Festivallen. Der skulle nok blive brug for dem. Men mere om det senere.
Signe er så ret opsat på at tage hævn i dag, hvor turen går med hendes mor til Lyngby, som med Storcenteret er noget mere røvvejrsvenligt. Og klapvognsvenligt, i øvrigt. Udsalget er på sit højeste, og de har hele dagen til at rage til dig. Faren er lidt urolig.
Man han er nu selv uden om at han ikke får sin del, for der skulle faktisk have været shoppet støvler til Roskilde i dag. Det virker umiddelbart som en rigtig fornuftig idé at sikre, at fodtøjet i år kan holde regn, mudder og hvad man ellers træder i dernede, ude, men en tiltrængt skønhedssøvn og det sædvanlige uforudsete arbejdsdump fra morgenstunden satte en stopper for de planer. Så må vi håbe gode støvler ikke er udsolgt i hele Østdanmark torsdag morgen på vej til Roskilde. Men mere om det senere.