Lillesen har fødselsdag i dag, og så skal traditionerne videreføres. Nu er det ikke fordi vi har vildt mange fødselsdagstraditioner, men fødselsdagsmorgenmaden med hele familien og masser af gaver, skal da holdes i hævd. Så Lillesen har fået grød og gaver, og forældrene har fået Starbucks kaffe og croissanter. Meget, meget hyggeligt. Og nu har Lillesen kastet sig over sit nye parkeringshus. Et stort hit. Den nye udgave, af det faren selv havde da han var lille! Og vejret er rigtig dejligt her, men det er jo ingen overraskelse på englebarnets fødselsdag. :-)
Der er mange "første gang" når man er en ny familie, men en af de største "første gang" er jo nok den første børnefødselsdag. Signe har inviteret 14 børn og deres mødre til ægte dansk børnefødselsdag i eftermiddag. Så fødselsdagsmorgenmaden er blevet lidt kaotisk med lagkager, boller, slik og varm kakao op til begge ører. Men hvor er det hyggeligt.