Haps haps haps…

Signe var til julefrokost igår! Bare fordi man bor i London skal man jo ikke snydes, vel? Det skal man tilgengæld, hvis man sidder i et mødelokale i San Francisco og ikke har set ud af et vindue i to dage (really!!). Så Johan følte schig schærlig schnydt, da Schigne ringede fra festlighederne og schnakkede om al den schanps de havde fået. Tilsyneladende et virkelig succesfuldt lille stykke Danmark i Putney hos Lisbeth og Simon.

I morgen er det hele overstået for Johan. Men selv når man har alt det her før, er det stadig svært ved at forstå, hvor ulidelig smertefuld sådan en proces kan være. Forestil dig at have små bitte plastre på hele kroppen, som et efter et bliver hevet af over en 2 måneders periode. Læg til det en røvfuld jetlag, airconditionerede, vinduesløse mødelokaler, og at høre sig selv holde den samme præsentation 23 gange. Ush.


Leave a Reply