Så blev det vinter i London. Meget, meget underligt, eftersom det lige blev sommer forleden. Men idag havde vi pludselig årets først sne!! Det er altså ikke til at regne med, det her.
Men da Johan trodsede de spredte snefnug og gik ud for at hente morgenmad hos EAT, blev han mødt af et syn mere underligt en sneklatter på Range Roveren. Så langt øjet rakte – og helt sikkert længere – holdt der busser og biler ned at Pembridge Road. 12 busser kunne der tælles, men kun fordi man ikke kunne se længere. Der har sikkert været flere. Og det blev underligere, for oppe på Notting Hill Gate (den store vej, der løber hele vejen langs parken og bliver til Oxford Street) stod en kødrand af mennesker og blokkerede vejen. Ved nærmere eftersyn var der politi, turistbusser og tusinder af mennesker i hver retning.
Det blev hurtigt tydeligt, at menneskemængden havde trodset vejret for at se den olympiske ild blive båret gennem London. Johan var dog mere interesseret i at komme over på den anden side af gaden til sine breakfast muffins og café latte. Det lykkedes, og Johan var tilbage i Bulmer Mews nr. 5 før ilden kom løbende, men vi hørte det energiske brøl fra tilskuerne, da ilden kom forbi. Hvorvidt det var her udenfor demonstranterne fik held til at gafle faklen ved vi ikke, men det var en hyggelig familiemorgenmad. Vejret er dog til at blive lidt skitzofren af…