Farm Fun!

IMAGE_485Da vi var i Skagen, for snart længe siden, blev vi trætte af rejer og strand, og ville have lidt jord under neglene. Men selvom det er ude på landet, er det jo altså nordjylland, så man skal passe lidt på med hvor man bare tropper op som københavnersnude. Men der er heldigvis et rigtig landligt sted, hvor alle er velkomne: Farm Fun!

En lidt mindre sindig nordjyde end alle de andre har fået den fantastiske idé at samle nogle geder, kaniner, strudse(!) og andre dyr sammen med et par hoppepuder, en hængebro og en kæmpe iskiosk på et nedlagt landbrug ca. 10 km. syd for Skagen. Store Fætter havde allerede fortalt Dumfeldyret om det, så forventningerne var høje. Hos børnene.

Heldigvis viste det sig faktisk at være et ganske dejligt sted. Hyggeligt og rigtig sjovt for børnene. Man skulle godt nok sparke sig vej gennem campinghabitterne, men det går jo nok.

Lillesen var helt vild med dyrene. Han synes godt nok det var sjovere at efterabe gedernes tur ned af den væltede stamme, end det var at klappe dem, men han var meget fascineret. Har har jo en eller anden underlig forkærlighed for fugle, så især hønsene vakte glæde. Så meget, at han uden skupler fes alene lige ind i hønsehuset og faktisk var nær umulig at få ud igen. At der stank så moren var seriøst tæt på at brække sig så ikke ud til at genere ham den lille.

Stor succes. Gentages til næste år!


Leave a Reply