Lys for enden af opgavetunnellen

Signes deadline nærmer sig med stormskridt, men det gør afslutningen på opgaven heldigvis også. Det har været en produktiv uge i Danmark, og de sidste dage og aftener har bragt den tæt på målet.

Johan bruger sit åndehul mellem aflevering af det skriftlige oplæg og præsentationen i Paris i næste uge til at læse opgaven. Og det er ikke en svend man lige suger igennem på tre kvarter. Et tilfældigt afsnit fra side 46:

"Mulighedsbetingelserne skal ikke reduceres til kausale forhold, men opfattes som mulige betingelser i den historiske aktualitet, som indgår i et komplekst mønster af relationer og sammenhænge, som tilsammen udgør det Foucault kalder et historisk a priori – det bagvedliggende grundlag, der konstituerer samtidens enighed om forskellige fænomener".

Hvad var det du sagde om sygeplejersker?


Leave a Reply