God stemning og badebassiner

Signe nyder sin nyvundne frihed, og Lillesen lader til at nyde det endnu mere! Han sover længe, nulrer rundt og hygger sig og er i det hele taget et rigtig englebarn.

Det er helt utroligt som børn er påvirket af det miljø de er i, selvom det på overfladen ser helt ud som det plejer. Det er jo på ingen måde fordi Lillesen er umulig eller besværlig, men man kan alligevel godt mærke en forskel i hans humør mellem når mor og far er stressede og har travlt, og på når Signes opgave er sendt og roen falder over (den del af) familien.

Men det er nu ikke fordi livet i London står stille. En tur forbi Anna og Stefan blev til en tur på the Chepstow til frokost, som blev til en tur hjem til Anna og Stefans nye venner, som har en have i det nordlige Notting Hill. Lillesen var fuldstændig vild med katten og badebassinet. Vi bliver nok nødt til at have en have på et tidspunkt!

Johan er stadig i Paris. Selvom kontoret heldivis har terrasser, hvor man kan sidde og arbejde, er det – for at sige det på godt dansk – røvsygt. Og på trods af at være i Paris spiser han ikke engang godt. Menuen har indtil nu stået på pastasalat, pizza og McDonald’s. Og det ser ikke ud til at blive bedre som situationen tilspidses i løbet af de næste tre dage…


Leave a Reply