Den bedste fødselsdag

Eller faktisk "den bedste fødselsdagsweekend", for Lillesen havde fødselsdag hele weekenden!

Den første halvdel af lørdagen blev godt nok brugt på at forberede, men Lillesen hyggede sig gevaldigt bare ved at både mor og far var hjemme, og ikke skulle andet end at rydde lidt op og bygge lagkager. Kl. 15 gik det løs, da Jakobs bedste venner kom og splittede hele huset ad. De havde deres forældre med, og det gennemførte danske tema vakte ekstremt stor begejstring. Hjemmebagte fødselsdagsboller, to slags lagkage og varm kakao. Det var svært at se om det var de to-årige eller deres forældre, der syntes det var mest fantastisk.

Der blev sunget både på engelsk og dansk (og da vi var de eneste danskere var sidstnævnte lidt åndet, men ret hyggeligt) og Lillesen fik dejlige gaver. Da det blev spisetid kom der Signes hjemmelavede frikadeller og traditionel kartoffelsalat på bordet – og danske hotdogs! Signe havde været i Scandinavian Kitchen, hvor man kan få allemulige danske lækkerier – bl.a. remoulade, ristede løg og agurkesalat! Tror i fædrene syntes det var lidt fedt?

P1100072Nogle blev hængende til hvidvin, men ikke længere end at vi var helt klar til en rigtig hyggelig familiemorgenmad søndag morgen, hvor det jo var hans rigtige fødselsdag. Og det var så dér, hvor det gik amok med gaverne! Mormor og morfar havde sendt gaver over, og mor og far var vist kammet lidt over. Men det var bare mega-hyggeligt.

Midt på dagen kom farmor og farfar med flere gaver! Eftermiddagen gik med mere lagkage og med at samle det kæmpe Brio-bord, som mor og far havde givet.

Det var helt utroligt så glad og tilfreds søde Lillesen var. Der er ingen tvivl om, at han godt vidste at det var hans fødselsdag. Vi har sjældent set ham hygge sig så meget! For nye forældre tror vi ikke at en weekend kunne være bedre!

Video og billeder kommer til alle jer, der desværre ikke kunne være sammen med os.


Leave a Reply