Det er sjovt som der er små forskelle på at bo i London og i København. En af dem er, at man går til alting herovre, hvor man er meget mere tilbøjelig til at tage bilen i Danmark. Onkel Jakob og onkel Morten vil nok beskylde os for at gå ret meget i Danmark – især den sommer hvor Jakob kun havde sandaler og blev tvunget ud på søndagsgåture gang på gang, med blødende fusser som den onde konsekvens.
Men i London går man altså. Nok også derfor vores bil altid er løbet tør for elektricitet når vi skal nogen steder, men det gør faktisk ikke noget, for det er rigtig hyggeligt og det giver mulighed for at suge alle de fede London vibes op.
Søndag var nok årets sidste sommerdag, og startede med en lille tur rundt i vores dejlige kvarter. Toasted English muffins med æg og bacon fra den lokale EAT. En Starbucks latte i den anden hånd. En croissant til Lillesen.
Et smut over i parken og på legepladsen. Lykken for Lillesen! Vi havde fodbolden med, så efter at have gravet, hoppet, rusjet og klatret på legepladsen fandt far og søn et godt stykke græs udenfor og slap fodbolden løs. Nu er det jo nemt for stolte forældre at blive imponeret, men helt ærligt: Han er forbløffende god til at spille fodbold! Og han synes det er noget af det sjoveste der findes – især når det er med far. På trods af at have været temmelig meget væk i det sidste stykke tid er far nemlig stadig bare den bedste…
Da faren ikke kunne mere gik vi ned til ænderne, gennem parken og ned på Kensington High Street. Lillesen faldt i søvn i klapvognen, så forældrene raidede en Zara og bragte rovet med over på Café Rouge, hvor vi fandt et dejligt bord i solen. Det var næsten for varmt. Et par franske bøffer senere vågnede Lillesen igen, og turen hjem gik med at pege på alle de store busser.
En kanon dag, der havde været helt anderledes, hvis det ikke havde faldet os så naturligt at gå til alting. Vi havde nok ikke nydt den sidste sommerdag i London helt ligeså meget som vi gjorde.
