Men Anna er også gravid, og det er svært at slæbe Lea og indkøb op på 4. Og der er i øvrigt slet ikke plads til en mere. Knap nok plads til dem alle tre nu, faktisk.
De begyndte at kigge efter hus i foråret. Dengang kunne de få et hyggeligt lille hus kun 1 time og 45 minutter fra London!! Da de kom tilbage fra sommerferie i Sverige kunne de pludselig få et hus kun 45 minutter ude. Priserne er styrtdykket herovre.
Men 45 minutter er stadig meget når man skal på play date, så heldigvis ventede de, og har nu fået et hus i Barnes – lige under Hammersmith – kun 20 minutter væk i bus. De har en del mere plads end os, og en rigtig have (omend ikke større end vores terrasser) til 3/4 af hvad vi betaler. Og vi har faktisk en rigtig god pris.
Problemet er bare, at vi ikke gider at bo i Barnes! Og selvom det kun er 20 minutter væk, ville vi meget hellere have at Anna og Stefan hellere ville bo i Notting Hill. :-)
Vi elsker Notting Hill!