Johan skulle lige ind på kontoret kl 10 til et sidste hurtigt conference call inden beslutningen på mandag. Resten af dagen stod i familiens tegn, og i vores familie bliver det ikke meget mere familiehyggeligt end en tur i IKEA! :-S Eller noget…
Bilen havde jo selvfølgelig ingen strøm på batteriet. Det er jo standard at den er løbet tør for elektricitet når vi endelig skal bruge den, så derfor måtte vi først have fat i RAC til at få bilen startet. Ingen problemer, og en kæmpestor oplevelse når man er et lille Dumfeldyr.
Naturligvis var klokken nu blevet så mange, at London-fredags- trafikken var sat ind med fuld kraft, så den første times tid af en 15 minutters køretur foregik i en tætpakket bilkø. Det var nu helt vildt hyggeligt bare at sidde der sammen og ikke skulle eller kunne andet.
IKEA var nu rimelig frdeligt, og Lillesen havde en kæmpe fest med at flytte rundt på møbler, køre med vogne, blive kørt i vogne og naturligvis få köttbullar i restauranten. En Boserups-i-London-klassiker!
Lotteriet var om bilen ville starte da vi kom ud kl 22. Det ville den – uden problemer. Det er vores egen skyld at den giver problemer. Når vi behandler den ordentligt er det altså en fantastisk bil!