Anne var på besøg i forrige weekend og Signes forældre har været her i denne weekend. Næste weekend kommer onkel Jakob, og weekenden efter kommer Morten, Mette, Jesper, Anna og lille Daniel Og så er det jul, og det er en helt anden historie, for det er ikke så simpelt når man er helt vildt højgravid!
Nå, men Lillesen var vildt glad for at se mormor og morfar og det har været en rigtig dejlig og afslappende weekend. Lillesen nåede ovenikøbet at få sneget en fødselsdag hos Max ind igår så bedsteforældrene nåede et besøg på National Gallery – noget som Signe og Johan ikke har fået krydset af på listen endnu – og lad os se det i øjnene, det bliver det nok heller ikke. Men billederne af Gabriel og Jomfru Maria gav stof til 2-3 timers meget interessant diskussion over morfars fantastiske marsala kylling. Det var den kylling han også lavede til os den dag vi kom hjem fra hospitalet med Jakob.
Nu har vi lige et par dage til at få gjort klar til onkel Jakob.