England er blevet ramt af det værste snevejr i 18 år og London er totalt lammet! Ingen busser kører. Kun få tube-linier kører. De fleste biler har opgivet. Skoler er lukket. Alle arbejder hjemmefra.
http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/7864395.stm
De er ikke vant til sne, så der skal ikke meget til, men der er faktisk faldet 15-20 cm og det kan jo give problemer hvor som helst. Vores naboer fortalte, at de var kommet hjem fra Østrig i går, og at der nærmest var mere sne her. De har ikke oplevet noget lignende i de 15 år de har boet i Bulmer Mews.
Johan skulle have været i Paris i dag, men da hans to kollegaer simpelthen var sneet inde, og Eurostar ikke mente det var realistisk at de ville køre så man kunne regne med dem, virkede det ligemeget i morges kl. 6.45 at forsøge at kæmpe sig til St. Pancras stationen.
I stedet fik moren lov til at sove lidt længere, og Johan fik Grumfeldyret i tøjet (og flyverdragt og støvler) og fulgte ham i nursery. Halvvejs derovre ringede Signe og sagde, at hun lige havde fået at vide at de er lukket i dag. Pædagogerne kan simpelthen ikke komme på arbejde.
Så turen til Nursery blev vekslet til en snetur rundt i kvarteret. Lillesen syntes det var ret sjovt, men ret underligt. Og svært at gå i! Men det var sjovt at far skulle skubbe biler fri, og flygte fra sneboldkampe. Et par runder var rigeligt, og der blev hentet kaffe og croissanter på Starbucks i stedet.
Der er nogle billeder af sne og Grumfeldyr på linket nedenfor.
Sne i London |