Denne weekend var det onkel Jakob, der kiggede forbi. Før det var det farmor og farfar, så Caroline og Store Fætter og før det Mormor og Morfar. faktisk har Snif haft besøg fra Danmark hver weekend hele sit liv!
Men næste weekend tror vi ikke der kommer nogen, så dér skal vi til fastlavn i den danske kirke. Egentlig lidt underligt med en stærkt hedensk tradition i en kirke, men det viser bare hvor gode de er til at tage hånd om os udlandsdanskere. Det plejer at være rigtig hyggeligt, så vi glæder os.
Weekenden efter kommer tante Anne på besøg. Den følgende weekend er Trine og Mads i London, så dem håber vi også at se. Efter det er der faktisk frit slag, så hvis I sidder og planlægger forårsrejser må I gerne lige checke datoerne på www.boserup.info og give os en melding. Den bliver snart opdateret med vores allerede planlagte ture til Danmark.