Tænk at der allerede er gået en måned! Vi er sikre på at tiden går hurtigere og hurtigere – givetvis proportionelt i forhold til at vi får flere børn! Men det føles på den anden side som om han har været her altid!
Og kommentarerne om, at der ikke er billededokumentation nok af familieforøgelsen fortsætter. Vi gætter på at det bare er sådan det er, for barn nummer to!
Vi tager mange billeder, men ikke lige så mange som vi gjorde af Jakob. Og så er vi helt sikkert også blevet mere kræsne med, hvilke billeder der bliver lagt på nettet. Han er jo kun en måned, så det er ikke på hvert billede ansigtsfolderne lige bliver lagt som på modelbillederne på ble-pakkerne. Faktisk er det langt fra altid begge øjne peger den samme vej samtidig med at tungen er inde i munden. Men vi synes han er så frygtelig nuttet alligevel, så her er lidt flere Snif-billeder. Klik på linket nedenfor.
Snif 1 måned |