Det er blevet forår herovre, og det blev fejret med en weekend helt uden Johan skulle arbejde og med masser af sol. Der var forvirring om, hvem der havde inviteret hvem til hvad om lørdagen, men det lykkedes at få styr på tropperne, så Jacqueline, Neil og børnene mødte os nede hos Anna og Stefan i Barnes til frokost. Vi parkerede os i haven ved siden af grillen, og børnene gik nuts med trampoliner og Cars biler. Det var superhyggeligt, og vi blev i haven hele dagen indtil solen gik ned.
Søndag var det faktisk endnu bedre vejr, så da Jakob var lagt til at sove i klapvognen pakkede vi resten af familien og gik en rigtig dejlig (lang) tur i Notting Hill, med et stop i det enorme – og superfede – stormagasin, Westfield. Frokost udenfor og flere Cars biler fra Disneys Store.
Mandag startede på ambassaden for at få pas til Snif, og efter mislykkedes shopping gik Signe hjem gennem parken og måtte faktisk tage jakken af undervejs, for det er virkelig blevet forår herovre.
Det er bare SÅ dejligt!!