For næsten første gang i den tid vi har boet i London har vi været kulturelle uden det har været besøgende, der har trukket os med et sted hen, eller noget vi er faldet over ved et uheld.
I søndags pakkede vi Snif i barnevogn og Jakob på sit løbehjul og tog turen langs hegnet til Kensington Gardens, hvor der hver søndag er en mega udstilling af lokale kunstnere. Vi er godt klar over at de kyndige ville have valgt en af de 10 mio. andre kulturting i London, men det er noget vi gerne har ville siden vi flyttede herover.
Det sjove er, at kvaliteten faktisk var overraskende god. Eller i hvert fald ikke så ringe som man kunne have forventet. Der var nogle sjove malerier fra London generelt og fra Notting Hill, som måske kunne være meget sjove at have når vi engang vender tilbage til Danmark. Heldigvis
Frokosten (for det er vi jo blevet gode til) endte i Whiltley’s centreret, da den ellers dejlige forårsdag blev typisk Londonsk med lidt regn. Men det var nu meget godt, for dér mødte vi Elisabeth og Michael, som vi måtte brænde af for et par uger siden da Johan skulle til San Francisco.
