Det er ikke nemt at være barn nr. 2 i vores familie. I hvert fald ikke, hvis man gerne vil foreviges!
OK, det er måske ret nemt, faktisk, for som barn nr. 2 har man jo en fantastisk storebror og nogle forældre, der har lidt mere træning end første gang. Men måske især fordi man har en storebror (som er afsindig nuttet), bliver man tit overset, når kameraet bliver taget frem.
Men i vores forsvar kan man fremhæve, at vi har en milliard billeder af Jakob, hvor man bare ligger i liften, sidder i skråstolen eller bliver skiftet, som aldrig rigtig er kommet længere end "sorteres" bunken på mediecenteret. For David er det lidt anderledes: Vi har godt nok ikke så mange billeder af ham, men dem vi har synes vi er rigtig gode!
Vi lover at der snart kommer flere af David, nu hvor han forlader liften og vuggen lidt mere, men ind til da er der her en ordentlig skudefuld billeder fra livet i London: http://picasaweb.google.com/boserupsbilleder/Maj2009?authkey=Gv1sRgCLzI8NTjqKS_xQE#