Roadtrip

Der er et par roadtrips der står særlig højt på listen over mindeværdige ting. Øverst står vores tur rundt Europa på må og få i Mini’en, men Johans spontane tur til Chartres med Morten, for at spise løgsuppe, er der også.

Men der er ingen tvivl om at der nu er endnu en på listen: Johan og onkel Jakobs tur fra København til Paris og til London. I Aston Martin. Åbent hele vejen!

Vi forlod København kl 11 i søndags med næsen sydvendt. Der var desværre vejarbejde, og dertil hørende køer, på det meste af de tyske autobahns, men det var alligevel en rigtig fin tur. Især den lidt uventede tur ind omkring Düsseldorf, hvor racerbilen virkelig kunne vise sit værd gennem bjergpas og tunneler. Det var meget smukt, og alle Porscher vi mødte på vejen følte at de lige måtte pisse territoriet af. Det fik de lov til.

Turen tog dog lidt længere end forventet, så den var 02 før vi trillede op foran hotel La Tremoille – et ultralækkert, gammelt hotel i hjertet af Paris. Vi havde arrangeret parkering, og da de vidste vi kom i en Aston, havde de reserveret pladsen lige uden foran hotellet Meget tættere kommer man altså ikke på at være James Bond!

Efter en fortjent lur (i en dobbeltseng med kun et lagen/dyne) gik Jakob ud for at opleve Paris, mens Johan tog til sit møde. Kl. 17 mødtes de igen til en bøf, inden turen gik mod London.

Regnen var holdt op, så taget var nede igen. De franske motorveje er fantastiske, og man har dem for sig selv. Det er sjovt i en sjov bil. London blev ramt kl 23.30 med alle i god behold – vindblæste og solbrændte, men med kæmpe smil!

36 timers tur. 20 timer i Aston med taget nede. Priceless!


Leave a Reply