…så må legepladsen komme til os!

Nu er det ikke fordi det er så besværligt at tage i parken, men det er trods alt en tur “ud” hver gang, hvor Signe skal pakke børn og alt hvad der hører til dem ned i klapvognen. Og det er jo heller ikke fordi det gør noget at komme ud og sidde i parken med i kop Starbucks latte. Men nogle gange er der ting der skal ordnes derhjemme, og så ville det være rart ikke at skulle ud.

Så i sidste uge bestilte Signe sandkasse og sand til levering i Bulmer Mews. I går blev “hullet” ryddet og skuret, så det nu hedder “gården” (der er blevet rigtig hyggeligt). I dag har hun bygget sandkassen og de er alle tre flyttet ind!

Grumfeldyret er naturligvis lykkelig. Snif synes det er en fest, selvom han ikke er gammel nok til at være med endnu. Moren nyder at kunne nusse lidt rundt derhjemme mens Jakob stadig kan lege udenfor.

Jakob i sandkassen


Leave a Reply