Johan er på farten igen. Det her rejseri er bare for meget for os alle sammen!
Denne gang er det først et smut til Danmark her til aften. Så videre til Warszawa i morgen tidlig. Derfra til Paris mandag aften. Videre til Moskva onsdag morgen og tilbage til London fredag.
En ordentlig rundtur og næsten en hel uge. Det holder ikke. Heldigvis er det snart jul, og vi kommer til Danmark i hele tre uger. Det kan godt være vi lige tager et forældresmut til New York, men ellers skal vi bare slappe af og nyde at være sammen alle sammen.
Der er rigtig blevet leget og hygget i de sidste par dage. I går startede som sagt med besøg hos julemanden og endte med at købe juletræ på Portobello Road. Aftensmad på McDonald’s (til glæde for alle) og slut med tegnefilm i mor og fars seng. Det bliver ikke nemt at være væk fra hinanden til på fredag, men efter sådan en dejlig dag er det nok en lille bitte smule lettere.