Signe gik fri (7-9-13)

Folk står nærmest i kø for at fortælle at når man får børn får man ikke sovet, man kommer ikke til at gå ud, ens prioriteter vil være helt forandret og en masse andet. Men det er pudsigt, at der ikke er nogen der gør mere ud af at tale om alle de småsygdomme som ungerne slæber med hjem!

Det er særligt aktuelt i vores familie efter at lille Snif kastede op i vores seng søndag. Jakob fulgte trop ved uden varsel at spule køkkenet mandag, og natten til tirsdag måtte Johan kaste håndklædet. Signe er gået fri ind til videre og vi håber meget at det holder. Meget tyder heldigvis på det, for det var meget kort mellem de tre første hits. Men det gik væk lige så hurtigt som det kom og de tre drenge har det allerede fint igen, så det har nok bare været en 24 timers ting.


Leave a Reply