En af de ting vi elsker ved at bo i London er, at vi lever som om vi er konstant på ferie. Nuvel, drengene ville nok mene at der er lidt meget skole til at kalde det ferie, og Johan arbejder mens Signe knokler for at holde familie og huse ovenvande. Men vi kan godt lide at føle at vi lever som om vi er på ferie.
Fredag inden The Ledbury tog Johan fri om formiddagen, så vi kunne spise brunch på vores lokale The Ivy. Vejret var sommer, så vi kunne sidde ude og nyde London-buzz.
Eftermiddagen kunne jo så ligeså godt bruges på Diana-legepladsen, som vi har slidt tynd i alle vores år herovre. Mathias er ligeså vild med den som de store drenge var da de var små. Det er et magisk sted.
Lørdag efter The Ledbury sov vi længe, men der skulle jo købes ind til familiemiddag, for Jakob har haft eksamener og David var til fødselsdagssleepover, så Jakob fik han lov til at vælge, at der skulle købes bøffer hos vores superslagter på Portobello Road. Og da moren og faren blev sendt derned var det svært ikke lige at kigge forbi den italienske vinbar på Portobello, hvor der er liv og glade dage på sådan en sommerlørdag.
Vi lever jo som om vi er på ferie…
Så da vi kom hjem var der naturligvis balcony time med Mathias. Det er en tradition vi vil blive ved med i Danmark, så husk at kigge forbi.
Og henad aftenen blev bøfferne lavet på grillen.
Så vi må nok indrømme, at vi var lidt trætte søndag morgen, men David skulle hentes fra fødselsdag og videre til fodbold i parken med Noah, så vi satte Maiken og Søren i stævne til kaffe i parken mens drengene blev trænet af Geoffery.
Det er helt i orden, det her!
