Vi har jo nærmest en drejebog for, hvordan man holder fødselsdage i vores familie. Og fordi vi bor så langt fra alle dem, vi gerne vil fejre sammen med, har vi jo for vane at holde en førfødselsdag for David inden vi tager hjem fra juleferien. Men vi skal altid stadig have en familiefejring i London, og det var især vigtigt i år, hvor Corona jo stak en kæp i hjulet for Danmarkfejringen.
Og så er det heldigt at vi har selvvalgt familie i London: Maiken og Søren, og især Noah og William, som drengene helt klart betragter som deres fætre. Så det er dem, vi laver familiefejringen med, når der er fødselsdag, og det er vi bare glade for.
David havde arrangeret hele aftenen, så der var først drinks og snacks da de kom, som forældrene fik lov til at få mere eller mindre i fred da drengene fes ovenpå. Men det er nemlig så dejligt, at når familien Vestergaard-Poulsen kommer, er der både noget for børnene og for forældrene.
David havde bestemt menuen, og det skulle være Signes berømte lakse-carbonara. Det er en sikker vinder hos både de store og de små, og Signe havde piftet den op for de voksne så de fik den på “julienne” squash i stedet for spaghetti. Det er simpelt, men det er bare så lækkert!
Der var et par rigtig gode gaver fra “fætrene”. De ved hvad man skal give en 13-årig gamer-dreng.
Og FIFA points (og en fed sweatshirt) var perfekt, for da middagen var vel overstået havde David fået sat ham og Noah op med FIFA 22 i medierummet, hvor de havde hver deres computer, så de kunne spille sammen, mens de så YouTube om FIFA 22 på storskærmen. Der var masser af slik og Faxe Kondi fra Danmark, så vi tror virkelig ikke David kunne have haft en bedre fødselsdag.
