Så bliver vores lille David 13 år. Det er jo vanvittigt! Han er jo bare vores lille Pølse.
Men i virkeligheden er han jo efterhånden blevet en stor dreng, der elsker en masse sjove ting – blandt andet ramen og rockmusik. Så vi var egentlig ret godt tilfredse, da vi fandt en japansk ramen-restaurant, der spiller rockmusik inde midt i London. Det var dér Davids 13-års fødselsdagdinner skulle være!
Han har jo egentlig først fødselsdag i morgen, lørdag, men der skal vi have vores “familiefødselsdag” med familien Vestergaard-Poulsen, om har Noah, som er en af Davids allerbedste venner. Så vi tyvstartede lidt på fødselsdagen og holdt hans dinner om fredagen.
Og det var mega sjovt. Ud over at være dejligt at tage “ind til London” for en gangs skyld, så var stedet helt perfekt. Den bedste ramen både David og resten af familien nogensinde har smagt. Og de havde alt udstyret – vigtigst af alt “bibs” (hagesmække), for man skal altså “slurpe” nudlerne i japan.
I det hele taget bare en helt vildt hyggelig aften, lige i Davids ånd! Vi sluttede med dessert på restauranten og så en ekstra surprise: En tur i Kingdom of Sweets nede på Oxford Street, hvor man bliver flået for at købe ekstremt overpriced amerikansk slik. Men David elsker det.
Vi glæder os til at fortsætte med at fejre ham i morgen, på dagen, og hele næste weekend!