David fik jo Corona lige efter Signe havde haft det, som fik det lige efter Jakob havde det. At sige at der blev stukket en kæp i hjulet på vores juleferie i Danmark er noget af en underdrivelse.
Men vores bekymring har været, at vi skal have negative tests for overhovedet at komme ind i England, så vi har ikke kunne planlægge noget som helst.
Og skolerne er startet i England, så vi er allerede pænt bagud i forhold til, hvor vi egentlig burde være.
Vi skal bare have lateral flow tests, og der er trods alt større sandsynlighed for at de er negative end PCR tests, men vi regnede egentlig med at Signe måske ville teste positiv, og var helt sikre på at David ville da han stadig har det.
Så vi var lidt overraskede da vi testede i Holte i dag og alle blev dømt negative!
Så nu er det bare om at komme ud af hullerne. Vi vil ikke flyve, for vi tror David egentlig har det, men vi har ikke noget i mod at sidde i en bil hele dagen i morgen, lukke os inde i en kahyt på færgen til Holland og så køre der sidste stykke hjem i England torsdag.
Så Signe pakker på livet løs mens Johan prøver at finde ud af reglerne for Corona i de lande i Europa vi skal igennem, og udfylder en uhæmmet mængde blanketter og skemaer.
Men det ser ud til at vi kan komme afsted i morgen tidlig.