Juletræet

Vi kan efterhånden kalde det en tradition, at vi tager op til Maltegården i Sandbjerg og køber juletræ. Det er bare superhyggeligt og man kan få lov til at fælde sit eget træ, hvis man ikke synes det helt perfekte er på pladsen.

Alle billederne er her.

Mathias forelskede sig naturligvis i et træ i hans størrelse mens David var mere interesseret i deres kælegris. Jakob måtte blive hjemme og passe sin Corona.

Men vi fandt faktisk et træ vi kunne blive enige om forbløffende hurtigt, og faren var vaks med saven, så det blev hurtigt fældet.

Transporten hjem sidste år var lidt mere problematisk, da lejebilen var lidt mindre, men I husker måske at der var nogle søde mennesker, med en åben bil, der kom os til undsætning.

I år åbnede vi bare det øverste af bagklappen og læssede træet ind. Dejligt at vi har vores egen bil med i år – selvom vi jo ikke rigtig kommer til at køre nogen steder.

Perfekt i størrelsen til den lille stue i Vedbæk.

Og så skulle der pyntes. Noget både David og Basse har glædet sig til ligeså meget som forældrene. Vi synes måske ikke helt vi har alt det julepynt vi skal have i Vedbæk. Vibeke plejer f.eks. at komme med de smukke Georg Jensen lyseholdere, men dem mangler vi i år. Men drengene var glade, og vi synes faktisk det blev et rigtig fint træ – med lidt sødt hjemmelavet pynt fra både moren og børnenes hånd.

Og Faster Caro og Emil havde været forbi med de sødeste dekorationer til alle tre drenge, så de fik naturligvis de mest prominente placeringer.

Og den yngste sætter stjernen på!

De elektriske lys beregnet til haven må gøre det ud for de levende lys i år. Men vi er egentlig meget godt tilfredse med vores træ i år. Bare ærgerligt at I ikke kan komme og se det, når vi nu er Corona-forseglet i det næste lange stykke tid.

Corona-boy fik lige lov til at komme ud og kigge med. Han godkendte træet.


Leave a Reply