Så blev det endelig tid til Mathias’ store fødselsdagsfest for alle hans venner. Vi ventede et par uger, for vi ville have det skulle være helt rigtigt.
Mathias havde bestilt et “magic party”, så Signe måtte bygge planen op omkring det. Samtidig ville vi også gerne finde en måde ikke bare at have halvanden times underholdning og kage, og så bare gå hjem. Og så ville vi også rigtig gerne involvere forældrene.
Så det blev en forholdsvis avanceret plan.
Vi startede efter skole fredag, hvor 12 børn kom hjem til os. Vi havde Captain Fantastic til magic show, men det var lige før det slet ikke var nødvendigt, for alle børnene var helt i himlen over at være i et hus fyldt med tre drenges legetøj.
Det var et hit! Børnene var så søde, og de havde det så sjovt! Mathias havde sagt, at hans venner gerne måtte klæde sig ud, hvis de ville, og det var der mange der ville. Så han måtte naturligvis også i Captain America kostumet.
Mathias havde bestilt chokolade cup cakes, så moren måtte lære at lave sådan nogle. Hun lavede dem helt fra bunden, og de var forrygende! Og det er lidt nemmere til 12 børn end en lagkage.
Pizzaen var ikke hjemmelavet, men det ville også være dumt når vi har den bedste pizza udenfor Italien lige ude foran vores dør i Notting Hill.
Anden del af festen var Movie Night, hvor Mathias havde bestilt at de skulle se Luca, som er hans yndlingsfilm i øjeblikket. Den er også ret fantastisk.
Der var naturligvis lige så meget popcorn og slik som de små kunne spise. For sådan er det at være til Movie Night i Bulmer Mews!
Og mens ungerne så film i biografen, hold forældrene fest ovenpå. På grund af Covid har vi ikke set forældrene fra Mathias’ klasse særlig meget, så det var virkelig dejligt for alle at vi kunne have en lille fest. Og det gjorde, at børnene kunne blive hængende lidt længere, så Mathias’ 7-års fødselsdage endte med at være et rigtigt party på 6-7 timer. Lige som vi håbede det ville være.
Mathias var nærmest udmattet inden vi overhovedet kom i gang, for han havde gået og glædet sig så meget til sit store party. Så vi var alle så glade for at det gik så godt. Og det hele passede Mathias rigtig fint. Han var færdig da festen var færdig, så han havde ikke brug for mere.
Vi er så glade for at vi kunne fejre vores lille store dreng rigtig godt!