Så blev det Jakobs rigtige fødselsdag. Og det er jo egentlig part 3, for vi holdt også før-fødselsdagen i Danmark, som vi vender tilbage til, når vi har et øjeblik til at gå sommeren igennem.
Men den rigtige dag starter naturligvis med fødselsdagssang på sengen og morgenmad med gaver. Og som altid kan I se alle billederne her.
Det er jo en almindelig skoledag, så det er lidt kedeligt. Og det betyder, at vi skulle tidligt op, så vi kunne nå at fejre Jakob lidt inden han skulle i skole.
Men det var en rigtig dejlig og hyggelig morgenmad som moren havde sørget for! Bestillingen fra Jakob var de gode croissanter fra Pret, the, den gode juice og masser af gaver. Og det blev der leveret. Og han var glad!
Vi fortsætter festlighederne når han kommer hjem fra skole! Og på søndag. Og om to uger. Han kommer til at blive helt træt af at blive fejret.