Det er efterhånden ret længe siden, men på trods af Covid og fortsat delvis nedlukning har vi haft forbløffende travlt. Men vi var altså på glampingtur i Devon i starten af juni, og I skal naurligvis ikke snydes for den historie!
Vi var stadig i nærmest fuld nedlukning i starten af juni, så vi kunne ikke tage vores sædvanlige forsommer-tur til Danmark. Det var vi faktisk virkelig nede over, så vi blev nødt til at finde på noget andet, som var kompatibelt med Covid-restriktioner.
Da hele landet jo var i samme situation havde vi faktisk ikke regnet med at vi kunne få nogetsomhelst. Men mirakuløst fandt Johan en “yurtcamp” med “glampingtelte”, som lige havde to telte tilbage. Vi bookede fluks begge to og håbede vi kunne få nogen andre med.
Det var først da vi havde booket at vi så, at det faktisk var lige ved siden af der, hvor vi var i Devon et halvt år tidligere. Og vi har været i Devon to gange før det, så det er uden sidestykke den del af England udenfor London vi har udforsket mest. Men der er også utrolig dejligt.
Så vi sprang i bilen med store planer om at udforske Devon endnu mere, men da vi ankom til Yurtcamp og så, at vi havde det mest fantastiske telt, helt isoleret, midt i skovens dybe stille ro, smed vi alle planer fra os og blev bare dér.
Der var en bålplads lige udenfor teltet, og dér skulle der laves mad, så det var mere eller mindre det eneste det gik ud på. Og måske et lille glas vino til moren og faren.
Jakob fik de andre drenge med på, at de skulle lave bøffer om aftenen, og det var bare så mega hyggeligt. Et er at grille. Noget andet er at lave mad over et åbent bål, ved et bord midt i skoven.
Super aften, hvor vi blev hængende ved bålet til lidt for sent. Men næste morgen var vi tilbage på madlavningen. Æg og bacon og pølser til hele banden. Og det smager altså bare bedre når det er lavet over åben ild!
Bål betyder brænde, og det skal hugges. Og det er sjovt. Det er lidt vildt at vi har en stor dreng, der kan svinge en tung økse, og kløve de store knuder!
Og bål betyder marshmellows og snobrød! Pindene skulle selvfølgelig laves selv. Selv de små, med en stor kniv.
Lige i tide til at Stefan ankom med Alex og Oliver til at indtage den anden yurt. Det var helt perfekt at drengene fik et par legekammarater efter at have haft en dejlig dag med kun mor og far.
Men ville I tro på at vores svenske venner aldrig havde hørt om snobrød? Vi antog at det var en meget skadinavisk ting, men det var det ikke. Det var tilgengæld et kæmpe hit.
Og så tog madlavningen rigtig fart. Stefan var i sit es, og gav den gas over bålet med karrymarineret kylling og bavettesteak sandwich. Igen, mad over åben ild kan altså bare noget helt særligt. Og der var stadig masser af vino.
Det var koldt i Devon om natten i de dage. Men der var rigtige senge, og ordentlige dyner, i vores yurt, så alle sov som sten begge nætter. Og det stod ned i stænger med heldagsregn i London, mens vi ikke fik så meget som en dråbe, så vi følger ikke vi kunne have været mere heldige.
Det er noget vi gør snart igen!
