En rigtig dejlig London-påske

Vi tager jo normalt til Danmark i påsken, og det har vi været kede af at vi ikke kunne i år. Men der er jo ikke noget der er normalt i øjeblikket, så der går nok også. Især når vi så giver den fuld gas på påske i London.

Påskelørdag morgen besluttede Signe sig for, at man da sagtens kan lave en lækker påske-lunch, selvom man ikke har prøvet det før, eller købt ind på forhånd. Så hun røg på indkøb og kom hjem med alt, hvad man skulle bruge til den vildeste påskemiddag. Næsten ligeså perfekt som den sødeste lille Easter Bunny.

Vi startede med en 80’er klasikker: Rejecocktailbruchettaer.

Og det langtidsbagte lam havde fået næsten fem timer i ovnen, og var simpelthen så lækkert. De helt rigtige kartofler til og ægte “gravy”. Så bliver det ikke meget mere påske-lunch end det.

Vi havde egentlig ikke andre planer, men pludselig ringede Maiken og Søren og spurgte, om vi ikke ville komme til dansk påskefrokost hos dem påskesøndag. De ville lige høre inden de gik turen fra Holland Park ind til Scandinavian Kitchen butikken i Marylebone. Men det var der jo overhovedet ingen tøven over, så de gik på jagt efter danske frokostretter i London.

Og apropos jagt så måtte vi jo benytte os af, at vi fik adgang til deres kæmpehave, så vi plyndrede den lokale Sainsbury’s for store påskeæg til alle 7(!) børn. Det tog Delivery-manden to ture at komme med dem alle sammen.

Og det var heldigvis sommer i London, så vi kunne nyde gin-og-tonic-terrassen i solen.

Mens den sødeste Easter Bunny lagde påskeæg i haven til Easter Egg Hunt.

Og til selve frokosten have Scndinavian Kitchen og Maikens køkken altså leveret. Der var alt, hvad der skulle være til en dansk påskefrokost!

Det er simpelthen fantastisk, at vi har “selvopfundet” dansk familie i London, når vi nu ikke kan være sammen med vores “rigtige” familie i Danmark i øjeblikket. Det er vi helt vildt taknemmelige for.


Leave a Reply