Nykkie, som er mor til Matthew, som David gik i klasse med på Fox, passer taghaven på Fox, så hun har nøgle. Og siden i mandags er det nu tilladt at mødes 6 personer eller to husholdninger, så længe det er udenfor.
Så Nykkie havde inviteret os og Neds forældre til drinks i taghaven i anledning af det dejlige vejr. Og det var bare dejligt! Udover at det føltes lidt som sommer, så føltes det også lidt som om vi nu endelig faktisk er på vej mod normalen. Og så var det egentlig også meget rart at være uden børn for første gang i jeg ved ikke hvor længe. Et år?