Det er godt nok længe siden vi har haft besøg fra Danmark. Men nu er vi i gang igen!
Faster Caro, Emil og Kristian er kommet hele vejen til London for at besøge os. Og timingen er god, for Kristians søn, Jonatan, bor i lejligheden i øjeblikket, da han lige er flyttet til London for at læse. To fluer med eet smæk.
Der bliver drukket lidt for meget vino, men vi lader lidt som om vi allerede har ferie. Vi har brugt det meste af tiden rundt om “breakfast baren”, og bare snakket.
Men vi har mange traditioner, når Faster Caro og Emil er i London, og en af dem er at gå i Holland Park, så det måtte vi naturligvis også denne gang. Det er altid dejligt, og så kunne man jo kombinere det med lidt shopping!
Og så havde vi naturligvis farmor med på video fra Danmark. Hun må komme med til London næste gang.