På falderebet

Der er mange ting der kommer til at ændre sig, når UK forlader EU ved årsskiftet. Hvis man ikke er britisk statsborger skal man have lov til at blive – det de kalder “settled status”. Det er en formalitet, men som alt – alt – andet er det selvfølgelig ikke nemt.

Man skal bevise at man har været her i længere tid, og der er ikke noget der hedder folkeregister herovre, så man skal være kreativ for at vise, at man faktisk har været her.

Johan har betalt skat, så det er ret nemt. Børnene er hans børn, så det går også ret glat. Men Signe eksisterer ikke herovre, så det var ikke så nemt. Vi skulle tre runder af indsendelse af gamle bankpapirer og hospitalsindkaldelser før Signe nåede frem til at et brev fra skolen kunne gøre tricket.

Så i dag fik den sidste af os brevet om, at vi har lov til at blive efter nytår. Det er vi lidt lettede over.


Leave a Reply