Mere nedlukning

Det går ikke så godt med Corona’en herovre. Lidt ligesom i Danmark, bare værre. Som det jo sådan set har været tilfældet hele vejen.

Så de introducerer nye restriktioner på mandag, hvor man ikke må mødes mere end 6 personer af gangen. Skoler og arbejdspladser forbliver åbne, så det kommer ikke til at betyde så meget for os.

Men vi har rykket Jakobs fødselsdag frem, så der er sleepover i aften og paintball i morgen, men mere om det senere.

I dag er vi i parken og på legepladsen for at nyde det sidste sommer der er så dejligt over os lige nu.

For vi tror det bliver værre inden det bliver bedre. Tallene herovre er blevet virkelig dårlige på meget kort tid, og når influenzasæsonen sætter ind bliver det nok meget svært at dæmme op.

Så vi er desværre allerede begyndt at forberede os på, at vi måske ikke kommer til Danmark i efterårsferien som vi plejer. Vi håber og planlægger efter det, men det ser faktisk lidt sort ud lige nu.


Leave a Reply