Vi er noget bagud på bloggen, for at sige det mildt. Vi mangler stadig at opdatere jer alle sammen på vores dejlige tur gennem Jylland i sommer. Vi kom rent faktisk længere end Kolding og Skagen.
Men en regnvåd eftermiddag i London kan jo passende bruges på det.
Vigtigst er, at tale om Jakobs fødselsdag. Flaskehalsen dér har været, at der var alt for mange billeder fra paintball. Men nu er de sorteret, og kan ses her, hvis nogen skulle være interesseret: https://photos.app.goo.gl/f5Z1gD9fDQsydr8y8
Som alle 13-14-årige drenge synes Jakob at alt hvad der kan skyde, er sjovt lige nu. Så udover at ønske sig Nerf guns i fødselsdagsgave, ville han gerne invitere sine venner på paintball som hans fødselsdagsparty.
Vi diskuterede frem og tilbage om det skulle være børne-paintball, eller rigtig voksen-paintball, hvor det gør nas når man bliver ramt. Vi endte på, at gør vi det så gør vi det, og det blev rigtigt paintball!
Vi havde booket tid og inviteret alle til weekenden efter Jakobs rigtige fødseldag. Weekenden ville starte med et movie-sleepover-party for hans tætteste venner fra skolen, og så udvide til painball for alle dagen efter.
Men i starten af samme uge kom der pludselig nye corona restriktioner, som ville starte fra selve hans fødseldag d. 14. så pludslige måtte man kun være 6 mennesker samlet. Og så er det jo lidt svært at have et stort party og spille paintball. Og sleepover, når vi i forvejen er 5 herhjemme er heller ikke muligt.
Så i 11. time måtte vi rykke det hele frem, så vi overhovedet kunne have et party. Det var helt utrolig heldigt, at paintball-stedet havde tid, og at hver og en af gæsterne kunne komme. Der skulle godt nok lige organiseres nogle ting, da Jakob rigtig gode ven, Reggie, tager til “the country side” med sin familie hver weekend, men det løste vi ved at Reggie bare var hos os hele weekenden fra fredag aften. Og det betød jo bare endnu mere fødselsdag for Jakob, så det var sådan set ret godt.
De fik først drinks på terrassen i solskin – med snacks og musik.

Derefter morens berømte, hjemmelavede burgere.

Og så movie-sleepover i biografen nedenunder. Det var megahyggeligt.

Men søndag morgen, efter en lille fødselsdagsmorgenmad, sparkede vi fejringen et trin op, da der ankom 6 børn mere – 4 mere fra Jakobs klasse, og hans bedste, gamle venner, William og Lea.
Bilen blev pakket med snacks og 4 børn, og en Addison Lee taxa med 5 børn mere fulgte efter Johan helt derud, hvor man ikke kalder det London længere. Det tog lidt tid, og kun en blev køresyg i bilen, men det var det hele værd.
Ude i Essex ligger et kolo-enormt paintball sted, som åbentbart primært er til voksne, der tager det meget, meget seriøst. Så da vi ankom og så 100 voksne i professionelle kampuniformer med kæmpe guns, blev gruppen pludselig lidt stille. Men løbet var kørt, og der var ingen vej tilbage.
Heldigvis fik de en personlig “game maker”, som kunne lave games til kun deres gruppe, så de ikke blev overrumplet af en gruppe voksne legesoldater.
Og det var verdensklasse!

De havde det helt vildt sjovt! De oksede rundt i næsten 4 timer, med caputre the flag, escort the VIP, castle defense og PvP. Det var fuldstændig som at være med i et computerspil.
Faren kiggede kun på og tog billeder, men der var et enkelt vådeskud der ramte inderlåret, så han havde den største respekt for at ungerne ikke pev det mindste.







Det var så fedt! En fantastisk dag og lige hvad en 14-års fødselsdag skal være. Jakob var lykkelig! Bare ikke så vild med traditionen om, at holdet skulle tømme det resterende ammunition på fødselsdagsbarnet til sidst. Vi tror de er mere vant til polterabender end 14-års fødselsdage.