Tirpitz og Blåvandshuk

Vi fortsætter fortællingerne fra sommerferien, som efterhånden virker meget fjern.

Alle billeder fra denne del af turen her.

Efter et par dejlige dage i Nørtang med morfar, Benedicte og Anders og kusinerne kørte vi sydpå, langs Vestkysten til en del af Danmark, hvor vi tror vi egentlig aldrig har været før. Både Signe og Johan har været ved Vestkysten som børn, men ikke omkring Blåvandshuk.

Turen derned gav endelig langt om længe faren en mulighed for at teste den nye Range Rover i rigtig offroad terræn. Vi var en god tur på stranden, men det er ikke så særligt, for det klarer en Mondeo jo. Men vi kørte også genne Oksbøl øvelsesterræn, hvor soldaterne tester kampvognenes offroad-evner, og det var lige noget for en ægte Land Rover.

Signe syntes overhovedet ikke det var sjovt at følge kampvognsspor gennem mudder og vand, og gennem skoven og over engen, men Johan var i himlen. Ungerne på bagsædet syntes det var kanon, men selv de blev lidt stille et par gange.

Det ser ikke ud af noget på billederne, og det var da også lige før offroad-limosinen var for komfortabel til at det føltes vildt nok. Men det var sjovt.

Men hovedattraktionen for denne del af turen var Tirpitz museet, som vi har fået anbefalet af mange. Og det skuffede ikke! Både voksne og børn var helt fascinerede. Absolut et sted der er køreturen værd – også hvis man ikke vil offroad.

Fantastisk audio-tour om selve bunkeren, men udstillingerne om Anden Verdenskrig og om historien på Vestkysten var så meget bedre end vi havde troet – igen for både voksne og børn.

Museets arkitektur og området i det hele taget er værd at bruge bruge lidt tid på. Men vi skulle videre.

Vi skulle nemlig videre til noget af et wildcard. Vi havde booket Tirpitz og Givskud Zoo flere uger i forvejen, i forventning om, at hele Danmark skulle holde staycation i år, men da vi ikke helt vidste hvor mange dage vi skulle være i Nørtang, var der kommet en ekstra dag ind mellem de to.

Og netop på grund af corona-rejseforbud var alle hoteller optaget, så vi skulle være kreative. Og det var vi. Vi bookede en hytte i Blåvandshuk Sportspark. Det var med køjesenge og uden toilet, men vi skulle jo kun sove der en nat, så det var bare sjovt. Men det viste sig at være meget, meget mere sjovt end vi havde regnet med!

Hytten var en tønde, og det var rigtig fint. Og vi skulle jo bare have en overnatning, så det overleverede allerede på forventningerne.

Vi havde læst, at der var en pool, men at den ville lukke næsten som vi ankom. Så vi skyndte os alt hvad vi kunne, og det var først da vi ankom, at det gik op for os 1) at det var et kæmpe badeland, og 2) at dem, der bor i tønderne, har eksklusiv adgang hele morgenen og hele aftenen! Tror I lige drengene havde en fest?

Selv moren var med i, for der var et skønt boblebad.

Vi havde det hele stort set for os selv hele aftenen, og det var helt så sjovt! Men så opdagede vi hvorfor stedet hedder “Sportspark”, for ovre på den anden side lå tre store stortshaller, med alt hvad hjertet beægrer – blandt andet et semi-professionelt trampolin-land!

Og så kunne vi ovenikøbet sidde udenfor og spise aftensmad. Faren kørte ind til Varde (“ind til Varde” siger noget om hvor langt ude på landet man er) og købte McDonald’s.

Vandland, trampoliner og lidt basketball igen næste morgen inden vi måtte videre for at nå næste programpunkt. Men det er helt klart en slags miniferie vi gerne tager en anden gang!


Leave a Reply