Vi nåede kun til Skagen på beretningerne fra vores Jyllandstur 2020. Johan blev overmandet af arbejde og vi lavede så mange andre dejlige ting i sommerferien, at vi simpelthen ikke nåede at tale om det. Men da det her jo også er en dagbog for os, som vi fra tid til anden kigger i, må vi hellere se at komme up to date.
Vi ramte alle Jyllandstraditionerne i år, så efter en skøn uge i Skagen kørte vi ned til Søndervig til familien Dyekjærs sommerhus Nørtang. Det er jo ingen sag når man har et fantastisk luksuskøretøj.
Drengene har fået et rigtig godt forhold til Skagen, men det har været vigtigt for os at de også har et tilhørsforhold til Nørtang. Og det er lykkedes.
Det er et lillebitte hus, så der er ikke plads til os alle sammen, så fordelingen de sidste par år har været at de store børn camperer i lysthuset i Nørtang, og mor og far tager Basse med ned på den lokale kro og sover. Det fungerer rigtig fint!
I år var en variation på temaet, hvor David havde sleepover med Olivia i huset, sammen med Alberte, og Jakob sov alene i lysthuset. I hvert fald den ene nat. Mor og far og Basse var på vores sædvanlige værelse på vores sædvanlige kro. Det fungerer helt fint.
Vi ankom lige i tide til drinks i solen efterfulgt af en fantastisk solnedgang, som kun Vestkysten kan præstere. Og udsigten fra højen bag Nørtang er svær at slå. Også selvom den danske sommer ikke svinger sig over 14 grader.
Dagen efter var morens fødselsdag, og den er vi vant til at holde i Søndervig. Men i år prøvede vi en ny variant, hvor resten af familien kom ned på kroen til morgenmad, og det var virkelig hyggeligt! Så kom vi også “lidt ud”, selvom vi jo egentlig helst bare vil være sammen med familien.
Men det var en festlig og hyggelig morgenmad, med fødselsdagssang og gaver. Signe blev nok gladest for sin eierschalensollbruchstellenverursacher, og det er i hvert fald den gave, der er blevet talt mest om i år.
Med morgenmaden vel overstået kørte vi til Henne Strand, og selvom det stadig var lidt koldt, var det sjovt for både børn og voksne. Der er mere at se end man skulle tro. Og surferstranden har den helt rigtige vibe.
Lagkage tilbage i sommerhuset. Og det vigtigste er naturligvis at moren ikke selv havde lavet dem! Men Benedicte og pigerne havde trådt til, og Signe kunne koncentrere sig om at blive fejret.
En aftentur, for dem, der enten var interesseret i Pokemon eller i WW2 bunkere i sådan en grad at de ville trodse en let aftenregn, og så var det tid til aftensmad med den dejligste fiskeret – helt i Vestkystens ånd!
Så var det vist også tid til at ungerne fik lov til bare at sidde i sofaen med deres telefoner.
