Reglerne herovre har tilsyneladende været op til den enkeltes tolkning siden regeringen sagde, at det var fint at Dominic Cummings kørte på tværs af landet med Covid.
Så vi er lige så stille begyndt forsigtigt at se folk igen – med social distance og kun enkelte udvalgte.
Vi var til middag hos Maiken og Søren i sidste weekend, og i denne weekend kørte vi ned til Anna og Stefans nye hus i Walton udenfor London for at fejre Midsommer på ægte skandinavisk vis.
Selvom vi har det helt fint, og er kommet gennem karantænen uden problemer, så er det altså dejligt at se nogle andre mennesker og komme lidt ud. Især dejligt at “reconnecte” med de skøre svenskere, som vi kun har set en enkelt gang siden sidste sommer.
De har en fantastisk have og tre tossede hunde, så drengene fik et ordentligt skud af alt det vi ikke selv har.