Vores ombygning har været næsten færdig i lang tid nu. Men næsten færdig er ikke færdigt. Og det er vi trætte af. Men nu er vi endnu mere næsten færdige, for vi har afsluttet det sidste rigtige konstruktionsarbejde – hegnet på terrassen.
Først og fremmest betyder det at vi ikke længere deler spisestue med håndværkerne på byggepladsen bag os, og selvom de har været meget søde så tror jeg ikke vi kommer til at savne dem.
Men vi synes også det er blevet rigtig pænt, og det bliver endnu pænere når der kommer planter og lys op ad det i næste uge.
Sekundært betyder det at vi kan blive færdige med de sidste ting, som f.eks. at få hængt billeder op, købt sofaer, gardiner, smarthome-lys osv. Signe har bestilt billedeophængning (så det bliver lige!) og den ene af de to sofaer er på vej, så færdig-færdig er indenfor rækkevidde!! ?