Mathias havde den dejligste tur til Danmark med far. Det var som om vi var væk i en hel uge, men vi fik også flettet rigtig meget ind på de tre dage.
Hovedattraktionen var jo farmor og farfars julearrangement søndag aften, som simpelthen var så hyggeligt. Jakob Kok havde lavet den lækreste mad, og alle gæsterne syntes det var så sjovt at møde Basse. Basse havde været tidligt oppe, så han kastede håndklædet i ringen omkring klokken 19, men det gjorde at faren havde tid til at snakke med alle fem han ikke har set i mange år.
Næste dag startede så stille og roligt som man overhovedet kan. Det modsatte af alle andres mandag. Vi nød sommerhuset og solen gennem vinduerne. Der blev leget til den helt store guldmedalje.
Men vejret var for smukt til at sidde inde og kukkelure, så løbecyklen blev pakket og far og Basse tog på rensdyrjagt i Dyrehaven. Og vi skal lige hilse og sige at det var fantastisk. Vi kom helt tæt på dyrene, og så de store hanner slås. Vi fandt en skovhule og besteg et kæmpe væltet træ (5 gange, for det var sjovt), og sad bare og talte om skoven.
Så valgte Basse en jordbærtærte og tog ud til farmor og farfar og spiste resterne af Jakob Koks dejlige mad.
Tirsdag morgen var vi spærret inde derhjemme, for vi skulle have installeret en bordplade. Men det betød bare endnu mere dejlig leg, og så snart håndværkerne havde været der tid vi på stranden og spiste is. Jo, det var -2 grader, men det var bare dejligt alligevel!
Så til lufthavnen og i loungen, ligesom på vejen ud, hvor Basse føler sige lidt for hjemme. Vi kan nemlig kun komme i BA loungen når vi kun er to, for man kan kun have en gæst. Så når hele familien er på tur har vi ikke den luksus.
Dagen efter var Johan til møde, og Basse gik tilsyneladende meget bredt rundt og ledte efter far hele dagen. Dejligt med far-og-Basse-tid.
Se alle billederne fra Google Photos ved at klikke på det første billede her: