Johan er blevet klippet af Jan siden han var 6-7 år. Det er alligevel pænt længe, så det kan man jo ikke bare lave om på selvom man flytter til London. Så det er fast tradition, at Johan bliver klippet når vi er i Danmark.
Men vi har haft lidt udfordringer med at få drengene ordentligt klippet i London. Det kulminerede ligesom med at David blev smidt ud af Signes frisør da han flippede ud over at alt hans fluffyness blev klippet af. Eller halvdelen af det, for længere nåede de ikke.
Så Jans frisør, Viola, er nu fast klipper på Boserup-drengene, så hun klipper samtidig med at Jan klipper Johan. Og de får det lige som de vil have der. Man kan stort set ikke se at David er blevet klippet, og Jakobs pandehår går ned til næsen. Moren er lidt knotten, men drengene er super glade.