Vi har ikke gjort nok for at lære drengene at svømme. De har været i pool på ferier 3 gange, og efter sådan en uge har de faktisk været ret gode, men er aldrig kommet over stregen, og de har glemt det hurtigt igen.
Så tidligere i år fik vi dem endelig meldt til svømning i London. Det er hver søndag kl. 13, og selvom det kun er en halv time, så fungerer det rigtig godt. De har en rigtig god lærer.
De er stadig ikke helt sikre uden hjælpemidler, men i går spurgte læreren pludselig om de ikke ville springe ud fra skamlen, som er 1 meter over vandet i den dybe ende, og det var de helt klar på.
Det er forældrene rimelig mega stolte over, for ingen af dem ville gøre det!