Jakobs Bond Party

Jakob havde selv valgt hvad han ville lave til sin fødselsdag med vennerne. Han ville have et sleepover party, og det skulle være et “spy party”. Og han ville se film.

Vi tænkte lidt over det før det slog os, at det var jo et James Bond party!

Det syntes han var verdens bedste idé, så vi lagde os fast på Casino Royale, med alt hvad der tilhører.

Fire venner blev bedt om at møde op i deres stiveste puds, og blev kørt gennem secret agent training i No. 4. Der var laser dodge, target practise, stealth escape og Virtual Reality. Alle rødderne endte nede i Aston Martin’en. Det var vel Bond.

Så ind til casinoet i No. 5, hvor rouletten var et kæmpe hit. De skulle vinde nok til at købe en kæmpe Toblerone hver, og heldigvis gik det godt for alle – med lidt hjælp fra banken.

Jakob havde bestilt spaghetti carbonara til middag, og det var simpelthen så sjovt at se dem sidde der og konversere. Der blev vendt mange interessante emner:
– Hvor lange brusebade skal være.
– Om panchetta er bacon, og vice versa
– Fordelen ved at spise langsomt.
– Hvad der sker i Hunger Games bog 2.
– iPad størrelser
– Hvor meget Toblerone man kan spise inden man kaster op.

Det sidste fik vi svar på lidt senere da Oscar beviste at Signe har ret: Det er ikke en god idé at give dem alt det slik de kan spise.

Så kage, så mere slik, og så film. Klokken blev 2 inden der var ro, men det var lige som Jakob ønskede sig det.

Der var pandekager til morgenmad. Det var alletiders fødselsdag!


One Comments

  • esther boserup

    19/09/2017

    Fantastisk. Den dag går over i historien.
    Hvor er i gode til at lave fester.
    Søde Jakob er blevet godt fejret.
    Tillykke igen, min store dejlige dreng.
    Kærlige hilsner en stolt Farmor

    Reply

Leave a Reply