Mormor og morfar er på weekend i London. Det har drengene glædet sig til, og det er bare megahyggeligt.
Morfar tog David ud i Notting Hill efter mørket var faldet på, og David fangede den nyeste Pokemon!
Men højdepunktet var alligevel at vi hentede juletræ. Den sædvanlige tradition med at gå på Portobello Road den første søndag i advent, men denne gang altså med ekstra hygge fra mormor og morfar.
Jakob og David blev (til sidst) enige om et træ, og vi tror det er det flotteste vi nogensinde har haft. Det er selvfølgelig blevet sat op og pyntet efter alle kunstens regler, mens cheesy julemusik blæste ud af højttalerne.
Og drengene lærte at lave rigtige julestjerner. Davids var naturligvis Davidsstjerner.
Sådan en dejlig weekend.